Kursusvirksomhed

 

 

Workshop i syning af hedeboringe

Hedeboringe

 

 

 

Lørdag d. 4. februar 2012, Kl. 10.30 – 15.30
Betty Sørensen Parken 14 A., Vejle

Yderligere informationer www.haandarbejdetsfremme.info

Hedebokrave


Fagtræf 2012

Fagtræf 2012

 

Jeg holder kursus i Dogmebroderi og Skitsebroderi på Dansk Husflid's Fagtræf 2012 den 14.-15. april 2012

Yderligere informationer www.husflid.dk

Dogmebroderi

 

Formålet med Dogmebroderi er at give deltagerne mulighed for at opleve glæden ved at brodere. Der eksperimenteres med de mange muligheder broderi rummer i form af frihed, enkelhed og nytænkning.

For hver kursusdag løftes sløret for nye regler, og du kommer til at angribe broderi på forskellige måder.

Du behøver ikke at have kendskab til broderi - måske er det næsten en fordel, hvis du ikke har det. Hvis du derimod er vant til at brodere, prøv da for en kort stund at glemme, hvad du har lært, og nyd at brodere på nye måder.

Dogmebroderiets regler kan ikke oplyses på forhånd, da de først formuleres endeligt under kurset.

 

 

 

Diasshow fra Dogmekursus I og II 2010/ 2011
Fotos viser eksperimenter med broderi på stof og papir.

Kursus i Dogmebroderi afholdes i Broderiskolen
Dato 10.-11. marts 2012
Tidspunkt Kl. 10.00 - 16.00.

Telefon: 3315 5866
Mail: post@kirkeligkunst.dk
www.broderiskolen.dk

Skitsebroderi

Skitsebroderi, Jytte Harboesgaard

 

Vi kender allesammen skitsetegning, men hvad med skitsebroderi?

En skitse kan udføres spontant og være uden forberedelse. Den behøver ikke at have noget formål, men kan være målet i sig selv.

Prøv en dag glemme alt om broderiets brugsværdi og broder skitser, kun for din egen fornøjelses skyld.

Dagens indhold er tilrettelagt for alle, og kendskab til broderi er uden betydning.

Kursus kan efter aftale arrangeres i Broderiskolen

Telefon: 3315 5866
Mail: post@kirkeligkunst.dk
www.broderiskolen.dk


En Schweizerklud fra 1900-tallet

 

I 1972 indledtes en række kurser i korsstingsbroderi for amerikan-ske kvinder. Kurserne blev afholdt af Selskabet til Haandarbejdets Fremme i Danmark og af Ginnie og Ken Thompson
i South Carolina, USA.
Baronesse Marianne Lotzbeck og jeg stod for undervisningen, som bestod af ganske små emner som nålebøger, nålepuder, bogmærker, servietter og lignende.

Inspireret af Schweizerkludene (læreklude i forskellig længde, syet af skolepiger sidst i 1800 tallet, efter et pædagogisk princip udviklet af den tyske lærerinde Rosalie Schallenfeldt. Metoden kom til Dan-mark via Schweiz. Deraf navnet.) foreslog Ken Thompson i 1979, at vi skulle starte, som han sagde: ”en lang tradition”, hvor vi blev bedt om at tilrettelægge små prøveblade udformet som selvstændige navneklude, som kunne syes sammen til en remse af ubestemt længde, alt efter hvor mange kurser man havde deltaget i. Der blev afsat to dage til et prøveblad, som alle skulle forsynes med årstal, kursistens initialer og et logo for den forening eller hvem der måtte afholde kurset.

Til hvert kursus leverede jeg stingtegninger m.m. De enkelte prøveblade blev aldrig tilrettelagt med henblik på at de skulle klæde hinanden, hvilket jo ikke var muligt, da de samme kursister ikke deltog hver gang. Det eneste gennemgående var det hvide hørstof med samme trådtæthed, og antallet af tråde i bredden. Længden varierede også.

Marianne Lotzbeck og jeg var også her fælles om undervisningen,
og vi skiftedes til at tage til USA hvert andet år. Når undervisningen fandt sted i USA udarbejdede vi sædvanligvis et prøveblad og en ting. Der blev afsat to dage til hvert project, og programmet blev gentaget ugen efter. Når kursisterne var i Danmark underviste vi begge på et kursus af to dages varighed med hvert vort prøveblad.

Jeg syede mine egne prøver sammen til en remse, der blev afsluttet i 2000 med en længde på 5,50 m. I den indgår en længere prøveblad i samme bredde, som var delt op og bragt over fire numre af et håndarbejdsblad i USA.

Af hele remsen fremgår det tydeligt, at sværhedsgraden er stigende. Broderi var på det tidspunkt ikke almindeligt i USA. At tælle tråde og sy korssting på hørstof var ukendt, og smalle sømme med hulsøm en næsten umulig opgave.

Når jeg ser de små navneklude igennem i dag, kan jeg næsten ikke forstå at de lærte så meget.

Min ”Schweizerklud” er 5 1/2 m. lang og vises her i sin fulde længde, så alle der har tålmodigheden i behold kan kigge den igennem og måske blive inspireret til et eller andet.

Ved at klikke ind på dele af schweizerkluden, vil man kunne se et større billede.
JH.

© Jytte Harboesgaard